Erhvervsmægler med speciale i køb og salg samt rådgivning vedr. investeringsejendomme
SitemapGo to english version

Ejendomssalg og -investering

DN Erhverv - Erhvervsmægler med speciale i køb og salg samt rågivning vedr. investeringsejendomme

Vurdering for ejendomsselskaber og ejendomsinvestorer

Der er mange gode grunde til at få en uvildig vurdering af en enkelt investeringsejendom eller en hel ejendomsportefølje. I forbindelse med salg er det et nyttigt redskab, men det kan også være ønskeligt, når man vil skabe et overblik over værdien/formuen eller det kan være nødvendigt til regnskabsformål, finansieringsformål, i forbindelse med sale-and-leaseback løsninger, eller hvis ejendomsaktiverne i et selskab skal deles.

I forbindelse med salg af investeringsejendomme laver DN Erhverv en fair og fyldestgørende prisfastsættelse. En vurdering vil også blive foretaget, når ejendommene sælges gennem en budrunde.

Investorer, der har en specifik investeringsejendom i kikkerten, kan også med fordel få foretaget en vurdering hos DN Erhverv. Der er sund fornuft i at have noget at sammenholde sælgers vurdering med.

Uafhængigt af den enkelte klients interesse er det vigtigt at få en korrekt og uvildig vurdering - ikke mindst for at undgå eventuelle efterfølgende retssager.

Hvad indgår i vurderingen?

I prisfastsættelsen indgår mange faktorer, nogle er fælles for hele markedet, andre vil være specielle for den enkelte investeringsejendom.

Beliggenhed og bygningens stand er sammen med ejendommens udviklingsmuligheder nogle af de afgørende faktorer i prisfastsættelsen. Herudover er lejevurderingen en faktor, der spiller væsentligt ind på vurderingsprisen: Er ejendommen allerede fuldt eller delvist udlejet, eller sælges den tom? Hvordan er eventuelle lejekontrakter udformet, og hvordan er lejernes bonitet?

Af eksterne faktorer er renteniveauet meget vigtigt for prisen, mens også lokalplanerne og forventningerne til områdets udvikling spiller ind.

Kontakt os venligst for en drøftelse vedrørende vurdering af Deres investeringsejendomme.