Formidling af førsteklasses beboelsesejendom på havnefronten

Formidling af førsteklasses beboelsesejendom på havnefronten

Ejeren af en af Københavns mest attraktive beboelsesejendomme ønskede et diskret salg. Via vores store netværk fandt vi frem til et dansk investeringsselskab, bosiddende i udlandet, der netop var på udkig efter denne type ejendom.

 

Fakta

  • Havnegade 41, København K
  • 20 beboelseslejemål med areal fra 44-2015 kvm.
  • Beboelsesareal: 3.211 kvm.
  • Nyrenoveret palæejendom
  • Fantastisk beliggenhed ved Københavns indre havn
  • Salgspris DKK 71.000.000

 

Udfordring

Denne ejendom, beliggende på en af de absolut bedste locations i København, var ejet af en af vores faste klienter, ejendomsselskabet Fazility Group, som vi ved flere lejligheder har formidlet ejendomme til. Ejendommen var den første investeringsejendom, som selskabet havde købt tilbage i 2010, og Fazility Group havde optimeret og renoveret ejendommen, så den fremstod i bedste stand.

 

Sådan gjorde vi

Vores klient ønskede en diskret handel, og DN Erhvervs mæglere præsenterede i løbet af det næste års tid ejendommen for potentielle investorer. Dog var ingen i stand til at byde prisen.

 

Vi var i forbindelse med salget af en anden ejendom i København kommet i kontakt med Levring A/S – et dansk ejendomsselskab bosiddende i udlandet, med interesse i eksklusive ejendomme med central placering i København. DN Erhverv satte de to parter i forbindelse med hinanden.

 

Afslutning på sagen

Fazility Group og Levring A/S forhandlede i en periode, men havde svært ved at få enderne til at hænge sammen. I samarbejde med DN Erhverv fandt de frem til en løsning, som begge parter var tilfredse med. Det indebar, at ejendommen blev handlet i et selskab, hvorved en del skat kunne udskydes.

 

 

Se prospekt for byggeprojektet her

Læs andre cases

Tilmeld nyhedsbrev