F.L. Smidth grunden i Valby

F.L. Smidth grunden i Valby

De Forenede Ejendomsselskaber (DFE) var halvt færdige med opførelsen af 98 nye boliger på F.L. Smidths gamle grund i Valby, men havde endnu ikke solgt projektet, da DN Erhverv henvendte sig med en potentiel køber.

 

Fakta

  • F.L. Smidth grunden i Valby
  • 98 lejligheder med areal fra 75 – 112 kvm.
  • Beboelsesareal: 9.495 kvm.
  • Nyopført boligprojekt
  • Opført i kvalitetsmaterialer og BREEAM certificeret
  • Salgspris DKK 205.000.000

 

Udfordring

På den gamle F.L. Smidth grund i Valby var et af Danmarks store ejendomsselskaber, DFE, gået i gang med at bygge 1. etape af et større boligbyggeri. Byggeriet er opført i kvalitetsmaterialer og er det første danske boligbyggeri, der kan certificeres som bæredygtigt byggeri efter BREEAM-modellen. Beboelsesejendommen indgår som en del af en større helhedsplan for en ny bydel i området, der både indbefatter boliger og erhverv.

 

DN Erhverv havde i en periode været på udkig efter nyopførte boligudlejningsejendomme for den hollandske investeringsfond Bouwfond, som vi tidligere har formidlet ejendomme til. Fonden har en stor ejendomsportefølje spredt ud over hele Europa og er i Danmark repræsenteret ved Thylander Gruppen.

 

Sådan gjorde vi

DN Erhverv kontaktede DFE og fortalte, at vi havde en potentiel investor til deres ejendom. De to parter satte sig, i selskab med DN Erhverv, sammen for at finde frem til en løsning, som de kunne indgå handel på. For at minimere investors risiko blev de enige om en model, hvor investor skulle overtage ejendommen, som var den i fuld drift fra overtagelsesdatoen, og evt. tomgang skulle dækkes af sælger.

 

Afslutning på sagen

Efter nogle måneders due diligence faldt handlen på plads, og Bouwfond overtog ejendommen, mens DFE varetog udlejningen. Et halvt år senere var der kun ganske få ledige lejligheder tilbage.

 

 

Se prospekt for byggeprojekt her

Læs andre cases

Tilmeld nyhedsbrev