Business og bedrag fra fængselscellen
Bragt i Jyllands Posten 20.08.09
Af Niels Sandøe
Strafafsonere, der er dømt for økonomisk kriminalitet, fortsætter uhindret med at drive virksomhed fra fængslet. Den dømte Per Ulrich Andersen fik lov til at handle og svindle fra sin celle i 808 dage.
»Denne telefon modtager ingen indgående opkald«, lød beskeden, da Morgenavisen Jyllands-Posten for en uge siden ringede til fængselsfangen Per Ulrich Andersen, alias Per Ulrich Karpf.
Så var det tilsyneladende slut. 808 dage efter, at den 28-årige tidligere VU'er fra en celle i Jyderup Statsfængsel havde oprettet det internationale fupejendomsfirma Fininvest med moderselskab i den mellemamerikanske stat Belize, havde personalet fundet og konfiskeret hans mobiltelefon og Kriminalforsorgen lukket fastnetforbindelsen til hans celle.
Forretningen Per Ulrich Andersen i forskellige forklædninger kørte ellers på tredje år uhindret inden for murene. Og det havde den nok fortsat gjort, hvis det ikke havde været for den sydsjællandske solariemontør Preben Pedersen.
»Jeg så en annonce i Ekstra Bladet for salg af anpartsselskaber. Da jeg i begyndelsen af juli ringede på nummeret, fik jeg for første gang fat i Per Andersen. Et par dage senere ringede han tilbage med et forslag om etablering af en ny selskabskonstruktion, der bl. a. ville indebære, at jeg skulle sælge mit eget firma til ham for en krone,« fortæller Preben Pedersen, der driver og ejer firmaet Sun Service ApS.
Mistanken
Men Preben Pedersen besvarede forslaget med, at han ikke ville foretage sig noget uden at have rådført sig med sin advokat.
»Jeg begyndte at fatte mistanke til foretagendet. Bl. a. syntes jeg, at det var lidt besynderligt, at denne Per Andersen vidste, at jeg havde sat solarier op i Jyderup Statsfængsel,« forklarer Preben Pedersen.
Ikke desto mindre gik svindelen i gang. Hos SAC Leasing lagde manden bag anpartsannoncen en ordre på leasing af en sort Audi A6 og en VW Toureq. Betalt af Sun Service.
Audi var ikke et tilfældigt valg. En firmabil af samme mærke havde den tidligere direktør for fupfirmaet Fininvest skaffet til sig selv. Direktøren var selvsamme Per Ulrich Andersen, om end han dengang havde adresse i Jyderup Statsfængsel. Fininvests domicil var en luksuslejlighed ud til Københavns Havn, som var blevet købt af en Michael Stoltenborg.
Virkelighedens Stoltenborg var imidlertid en ubemidlet ung og i perioder arbejdsløs mand, der havde adresse hos sin mor i en lille lejlighed i en østjysk provinsby. Men ved hjælp af falske lønsedler, depotudskrifter og selvangivelser samt en dyr fupadresse ud til Øresund nord for København havde Per Ulrich Andersen og nogle medsammensvorne forvandlet Stoltenborg til en på papiret yderst kreditværdig velhaver.
Foruden firmabilen og den fornemme firmaadresse blev identiteten bl. a. brugt til at købe en fængselsbetjents villa i Jyderup samt en herskabslejlighed på Kultorvet i København, hvortil Per Ulrich Andersen flyttede folkeregisteradresse, mens han afsonede sin dom i Jyderup Statsfængsel.
Genkendt af SAC
Desværre for Per Ulrich Andersen kendte direktøren for SAC Leasing hans navn fra tiden umiddelbart efter, at Per Ulrich havde standset et samarbejde med den ukrainskfødte, flygtede forbryder Michael Trastrup alias Michael Valevski. Sidstnævnte er sammen med en anden flygtet russer blevet beskyldt for at have stjålet 200 mio. kr. fra en tidligere russisk parfumemilliardærs danske skuffeselskab.
»Han (Per Ulrich Andersen, red.) har tidligere leaset store biler hos os og betalt for dem. Men denne gang ville han have en ordning uden udbetaling. Der var mange underlige forklaringer. Vi udformede kontrakterne til ham. Men efter vi havde fået sikkerhed for, hvem han var, meddelte vi ham, at vi ikke ville have noget med ham eller nogle af hans "ansatte" at gøre,« forklarer en ansat hos SAC Leasing.
Regninger væltede ind
For Preben Pedersen var situationen en anden. Hjemme i solariefirmaet begyndte regninger for mobiltelefoner og dataudstyr, købt på firmaets regning og afhentet af ukendte personer, nu at vælte ind. Og som cremen på det hele fandt Preben Pedersen ud af, at en person ved hjælp af en internet-indberetning til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen havde fyret ham som direktør i hans eget firma, ansat en ny chef og på papiret flyttet firmaet fra Nyråd til Stenstrup ved Næstved.
Andersen som mægler
Bægeret var fuldt for Preben Pedersen, der indgav en politianmeldelse mod Per Ulrich Andersen den 24. juli. Først nu reagerede Kriminalforsorgen. Ved en ransagning af Per Ulrich Andersens celle blev en mobiltelefon konfiskeret og fastnettelefonen i cellen lukket.
Til gengæld var der ingen reaktion, da Morgenavisen Jyllands-Posten og dagbladet Børsen halvanden måned tidligere bragte historien om, hvordan erhvervsmægleren Jakob Dalhoff havde udsendt en advarsel om fangen til alle sine forretningsforbindelser. Årsagen var, at Per Ulrich Andersen uheldigvis var kommet til at udbyde den forkerte ejendom til den forkerte mand.
»Han havde tilbudt os at købe en ejendom i Nybrogade, som vi selv havde til salg. Da begyndte lamperne at blinke. Så ringede Per Ulrich Andersen en fredag kl. 21 og fortalte, at han sad og forhandlede med UBS i London om en ejendomsportefølje på flere milliarder, og om vi var interesserede i at byde ind på noget af det,« fortalte Jakob Dalhoff fra DN Erhverv.
Det gav ikke anledning til ængstelse i Kriminalforsorgen, selvom Per Ulrich Andersen som indsat havde forbud mod under udgang at forlade landet og for den sags skyld heller ikke havde indhentet tilladelse til at gå ind på ejendomsmarkedet. Skal man tro telefonsvareren hos fangen, som netop havde fået oprettet et selskab med navnet Taars Estate i USA, var der tale om forretninger i den tunge vægtklasse.
»This is Per from Taars Estate. I can't get to the phone right now, but please call our London-office at 044.,« lød beskeden, da Jyllands-Posten ringede til Per Ulrich Andersens mobiltelefon i begyndelsen af juni.
På det tidspunkt havde han igennem flere måneder forsøgt at få nogle ejendomshandler i stand, herunder et forgæves forsøg på at sælge grunden på Jagtvej i København, hvor det tidligere ungdomshus lå.
Annoncer
Selvom Kriminalforsorgen tilsyneladende fik slukket for den direkte telefonkontakt til Per Ulrich Andersen i cellen, kan man sikkert stadig nå ham på de orlovsdage, som han har for vane at holde på hverdage.
Der er sikkert mange, som i øjeblikket prøver at komme i kontakt med ham. Alene i fredags var der indrykket tre annoncer i henholdsvis dagbladet Børsen og Ekstra Bladet med telefonnumre tilhørende Per Ulrich Andersen som kontaktinformation.
To af annoncerne efterlyste henholdsvis et rejsebureau og en logistikvirksomhed, som man ønsker at overtage. Logistikvirksomheden skulle dog som et ekstra krav være lønsom. Den tredje annonce var den samme som den om stiftelse af selskaber, som Preben Pedersen reagerede på i sidste måned.
I modsætning til i sidste uge giver nummeret i annoncerne forbindelse til en telefonsvarer, hvor Per Ulrich Andersen siger:
»Ja, det er Per. Jeg kan ikke komme til telefonen i øjeblikket. Men læg en besked - så ringer jeg tilbage.«
Det har ikke været muligt at få en kommentar til denne artikel fra Per Ulrich Andersen. Og fangens advokat har i øjeblikket ingen kommentarer til sin klients nye "aktiviteter".
»Vi har ikke modtaget nogen sigtelse. Så for nuværende har jeg ingen kommentarer,« fastlår advokat Ole Schmidt.
Fakta: PER ULRICH ANDERSEN
2006 frikendt i sag omhandlende falske banker, bedrageri og kreditsvindel i den tunge millionklasse.
Foråret 2007 idømt betinget dom for at indløse falske rejsechecks for 70.000 kr.
Sommeren 2007 idømt tre et halvt års fængsel for omfattende bedrageri, underslæb og dokumentfalsk.
Sommeren 2007 indsat i Jyderup Statsfængsel.
Sommeren 2008 dømt fire års fængsel for bedrageri, underslæb og dokumentfalsk begået under afsoning i Jyderup Statsfængsel.
Fra julen 2007 til sommeren 2009 afsonede Per Ulrich Andersen i en række forskellige åbne og lukkede fængselsafdelinger herunder i Vridsløselille og Anstalten ved Herstedvester.
24. juli 2009 meldes til politiet.
HOVEDPUNKTER
Den bedrageridømte Per Ulrich Andersen, der tidligere hed Per Ulrich Karpf, driver på tredje år en forretning med bl. a. køb og selv af virksomheder og ejendomme fra sin celle i fængslet. Kontakterne til kunderne blev etableret gennem avisannoncer.