Interessen for tvangsauktioner daler
Bragt i Berlingske Tidende 19.11.2009
Af Sten Thorup Kristensen
Inden for den seneste måneds tid er der kommet færre tilhørere, når der holdes tvangsauktioner på erhvervs- og udlejningsejendomme i hovedstadsområdet. Forklaringen kan være, at investorer uden for pantrækken har opgivet håbet.
Der blev trukket ekstra stole ind i retslokalet i Fogedretten i København, da finanskrisen tidligt på året blev omsat i den bølge af tvangsauktioner på erhvervs- og udlejningsejendomme, som vi nu står i. Mange håbefulde investorer mødte op for at se, om de kunne få en ejendom til få penge.
Interessen holdt sig i flere måneder. Men inden for den seneste måneds tid er den pludselig stilnet af, oplyser retsassessor Anna-Christina Langmark. Der er blevet plads til alle på de almindelige stolerækker.
Julie Slott, Anna-Christina Langmarks kollega fra Fogedretten i Glostrup, bekræfter tendensen. Mange potentielle bydere er holdt op med at komme, selv om der stadig er nogen interesse om de bedste ejendomme.
Dommerne kan ikke vide hvorfor interessen er blevet mindre. Men det hænger meget sandsynligt sammen med, at de i langt de fleste tilfælde er en af de forreste panthavere, der har taget ejendommen hjem. Ifølge Julie Slott sker det ofte, at der er flere, der byder. Men kun i meget få tilfælde har andre bydere haft held til at vinde auktionen.
»Der er mange potentielle købere, der har spildt rigtigt meget tid på tvangsauktioner, « siger direktør Jakob Dalhoff fra DN Erhverv A/S.
Overbudt
»De potentielle købere har sat sig ind i ejendommens forhold, men så bliver de typisk overbudt af et realkredit-institut, der sidder på første pant, eller af en anden panthaver i ejendommen. Realkreditinstituttet og de øvrige panthavere har indsigt i ejendommen og ved godt, hvad prisen skal være, samtidig med at det, i gåseøjne, er gratis for realkreditinstitutterne at afgive et bud, der ligger inden for deres pant – alternativet ville være at tage et tab,« fortsætter Jakob Dalhoff.
Intetsigende priser
DN Erhverv A/S og andre mæglere havde håbet, at tvangsauktionerne ville give en prisindikation til et rådvildt marked. Men i og med at det stort set hver gang er panthaverne, der tager stikket hjem, er priserne stort set intetsigende.
Derimod har man efterhånden set en del videresalg efter tvangsauktionen. De giver et lidt mere reelt billede af markedet. Men også her er der slør i tallene, fordi processen ofte er, at den første panthaver – typisk et realkreditinstitut – allerede inden tvangsauktionen har indgået en aftale med en senere køber. En aftale, der inkluderer vilkår for at overtage gældsforpligtelserne, således at der ligger mere i prissætningen end blot den kontante pris for selve ejendommen.
I de andre større byer er der imidlertid andre tendenser, der gør sig gældende. I Århus oplyser retsassessor Carsten Busk således, at man ikke har oplevet nogen afmatning i interessen. Der er fremdeles stor interesse og stort fremmøde til tvangsauktionen.
Det er der ikke i Odense, men her har der heller ikke været så mange tvangsauktioner, og interessen for dem, der har været, har været beskeden. Ifølge en central kilde i ejendomsbranchen er ejendomsmarkedet i Odense domineret af nogle få lokale aktører, der ikke indgår handler uden at have rådført sig med hinanden først. Det afholder mange investorer udefra fra at byde ind – ikke specielt ved tvangsauktioner, men generelt.
På Frederiksberg bliver der holdt så få tvangsauktioner på erhvervs- og udlejningsejendomme, at man ikke kan sige noget om tendensen i interessen for dem, der er.