Erhvervsmægler med speciale i køb og salg samt rådgivning vedr. investeringsejendomme
SitemapGo to english version

Ejendomssalg og -investering

DN Erhverv - Erhvervsmægler med speciale i køb og salg samt rågivning vedr. investeringsejendomme

Sale and leaseback

Med en sale and leaseback løsning sælger virksomheden sine ejendomme til en professionel investor og lejer sig ind i lokalerne på en lang lejekontrakt. Der kan være åbenlyse fordele ved en omlægning af virksomhedens ejendomsforvaltning fra ejerskab til lejerskab.

 

I forhold til det øvrige europæiske marked har Danmark traditionelt været tilbageholdende med at benytte sale and leaseback modellen i forbindelse med ejendomshandler. Med en skærpet konkurrence og et stadig mere globaliseret marked ser det nu ud til, at denne tendens er ved at vende. Hos DN Erhverv oplever vi for tiden en stigende interesse blandt både ejere og investorer. Det er der flere fornuftige grunde til:

 • Frigørelse af økonomiske og administrative ressourcer 
 • Øget fokus på kernekompetencer
 • Slankning af balancen
 • Reduktion af risici forbundet med ejendomsbesiddelse
 • Virksomheden bibeholder sin brugsret til ejendommen

Frigørelse af ressourcer

I Danmark har der været tradition for at eje de bygninger, man har til huse i, hvad enten der er tale om erhvervsbygninger eller private boliger. Dette på trods af at mange virksomheder ikke direkte har forudsætninger for at eje og drive fast ejendom. I mange tilfælde vil drift og administration af ejendomme lægge beslag på ressourcer, som med langt større succes kan bruges andre steder i virksomheden.

For mange virksomheder vil en sale and leaseback løsning være en oplagt mulighed for at få styrket fokus på kernekompetencerne i organisationen. Ved at sælge ejendommen til en investor frigøres kapital, der efterfølgende kan benyttes til investeringer andetsteds i virksomheden, til betaling af rentebærende gæld eller til udlodning til aktionærerne.

For virksomheder, der ikke direkte beskæftiger sig med drift af ejendomme, vil et salg ligeledes bevirke, at regnskaber og nøgletal vil give et mere retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation. Samtidig vil den få reduceret den risikoeksponering, der er forbundet med ejendomsbesiddelse.

Sidst men ikke mindst kan man med en sale and leaseback løsning optimere ejendommens værdi. Ved at sælge ejendommen i dag med virksomheden som lejer på en lang lejekontrakt, vil man ofte kunne opnå en væsentlig højere pris på ejendommen, end hvis man sælger den tom ved fraflytning.

Læs også rapport vedr. sale and leaseback fra Revisionsfirmaet PKF Munkebo Jensen og Vindelev. Klik her.